Engang afgjorde det »valg på valg på valg« – i dag taler næsten ingen om udlændingepolitik. Og det er Mette Frederiksens plan, siger valgforsker

Udlændingepolitikken har mistet sin kant og er forvandlet til en arena, hvor det primært handler om at undgå at tabe point. Alligevel kan spørgsmålet afgøre det kommende folketingsvalg. Sådan lyder det fra valgforsker og statskundskabsprofessor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen, der peger på en klar årsag til, at udlændingedebatten i dag synes aflivet. Det skyldes ifølge Kasper Møller Hansen en udbredt og nærmest ubetinget enighed, der har gjort Danmark til et af de »mest restriktive« lande i Europa på udlændingepolitikken. Han advarer dog politikerne imod at tage for let på området: »Rød og blå blok er fortsat nærmest kun et par mandater fra hinanden, og de mandater ligger altså stadig i udlændingepolitikken, selvom vi ikke taler om det.« Historien taler desuden sit eget tydelige sprog, siger Kasper Møller Hansen, der fremhæver to centrale folketingsvalg, hvor udlændingepolitikken blev afgørende. Begge til blå side vel at mærke. Netop derfor har det også længe været en langsigtet – og succesfuld – strategi fra statsminister Mette Frederiksen (S) at få udlændingedebatten til at fylde så lidt som muligt, hævder valgforskeren. Trods en dulmet offentlig debat er emnet nemlig som altid en tikkende bombe, siger Kasper Møller Hansen. »Hvis det her emne igen bryder ud i lys lue, så vil du igen se, at vælgerne begynder at flytte sig rundt efter det. Og det kan i sidste ende blive afgørende.« Nej tak til flygtninge Ifølge Kasper Møller Hansen er der ingen tvivl om, at udlændingepolitik har været blandt de emner, der gennem årene har været mest afgørende for statsministerfarven. Spørgsmålet har nemlig altid haft en helt særlig evne til at engagere vælgerne, forklarer han: »Det er først og fremmest et visuelt problem. Og så er det et emne, der handler om mennesker af kød og blod, hvis skæbner vi kan følge og påvirke gennem politik.« Men det er i sig selv ikke nok til at afgøre valg, hvis ikke der også er en uenighed, mener Kasper Møller Hansen. Og det er der, udlændingedebatten i dag adskiller sig fra tidligere: »I dag er konflikten helt forsvundet. Der er konsensus om en striks udlændingepolitik fra Socialdemokratiet og hele vejen til højre,« siger Kasper Møller Hansen, der påpeger, at problemet i sig selv ikke er mindre aktuelt. Fra dybe panderynker til Pia K. I en artikelserie beskriver Berlingske, hvordan indvandringen har forandret Danmark, og hvordan danskerne har ændret deres syn på spørgsmålet. Den første bølge af indvandring i det moderne Danmark kom, da tusindvis af gæstearbejdere i 1960erne og 1970erne kom til fra især Tyrkiet. Ønsket fra arbejdsgiverne var, at de skulle bo og arbejde i Danmark i nogle år for så at rejse tilbage til hjemlandet igen. Men da jugoslaviske flygtninge begyndte at strømme til landet op gennem 1980erne, boede mange af gæstearbejderne her stadig, og da oliekrisen blussede op, blev de tilmed arbejdsløse. Det skabte nogle af de første dybe panderynker i dele af befolkningen. Tamilsagen, der handlede om ulovlig familiesammenføring, fyldte på kioskernes spisesedler i slutningen af 80erne. Men sigende for den tid handlede diskussionen om jura og økonomi mere end om de kulturelle konsekvenser ved indvandring, påpeger Kasper Møller Hansen. »Jeg tror, at det triggede rigtig mange, at der ikke var nogen politikere, der ville tage i deres mund, at muslimsk indvandring kan udfordre dansk kultur.« Det var dét vakuum, Dansk Folkeparti med Pia Kjærsgaard i spidsen brød ud af i 1995. Var der to, der stod sammen Den øjeblikkelige opbakning til Dansk Folkeparti sikrede hurtigt partiet mere slagkraftigt selskab. »Venstre valgte at give sig og flyttede sig generelt hen mod DF på indvandrerspørgsmålet, hvilket Anders Fogh Rasmussen mere eller mindre vandt valg på valg på valg på,« siger Kasper Møller Hansen. Ifølge ham kan det efterfølgende forløb i udlændingedebatten koges ned til to centrale vendepunkter: Det første var ved valget i 2001, hvor den blå VKO-regering gik i en ny retning, blandt andet med nye regler for familiesammenføring og krav til forsørgelsespligt. »Det var dér, udlændingedagsordenen toppede. Og hvor Venstre sammen med DF satte en politik, der gjorde DF til parlamentarisk grundlag i tre valgperioder. Det blev ligesom slået fast med syvtommersøm, at det var den linje, danskerne ville have fremover,« siger han. Kasper Møller Hansen husker specielt én vælgergruppe, der var en vigtig årsag til valgresultatet: Han kunne se, hvordan en stor gruppe socialdemokratiske vælgere skiftede til Dansk Folkeparti, fordi de ønskede en strammere linje. En af dem var det tidligere folketingsmedlem Mogens Camre, der i 90erne skiftede side med en forklarende oneliner: »Der går en lige linje fra Pio til Pia,« lød det fra partihopperen med henvisning til Socialdemokratiets netavis Pio og Pia Kjærsgaard. Flygtninge på de danske motorveje Det andet centrale skred i udlændingepolitikken fandt ifølge Kasper Møller Hansen sted i 2015, dengang syriske flygtninge uden returbillet vandrede med trætte skridt på danske motorveje og blotlagde de åbne grænsers muligheder. Sagt på en anden måde flyttede debatten sig fra at være en politisk kampplads med forskelligartede holdninger til bred konsensus om, at Danmark ikke bare kunne lade grænserne stå på vid gab i iveren efter at udvise solidaritet og næstekærlighed. Dette nationale holdningsskift betød, at Dansk Folkeparti blev blå bloks største parti med et kryds fra mere end hver femte vælger. Men faktisk står udviklingen i rød blok tydeligst for Kasper Møller Hansen. Han understreger flere gange betydningen af det kursskifte, som Socialdemokratiets nyudnævnte partiformand Mette Frederiksen formåede at gennemføre ved at placere partiet tæt op ad DF. Særligt én erkendelse skubbede konsensus – og ikke mindst Socialdemokratiet – mod højre, fremhæver han: »For første gang begynder venstrefløjen også at sige, at antallet betyder noget. Hele den diskussion blev pludselig legitim.« I 2017 stod Mette Frederiksen ved siden af Dansk Folkepartis daværende formand, Kristian Thulesen Dahl, frem i et fælles interview om, hvor godt et samarbejde de to pludselig havde fået. Mens duoen ved utallige lejligheder lod sig fotografere smilende i sync. Men reelt kan man ifølge Kasper Møller Hansen sige, at Thulesen Dahl blev krammet ihjel af Mette Frederiksen. Og skiftet har fået varig betydning for dansk politik helt frem til i dag. »Mette Frederiksen formåede på et års tid at flytte Socialdemokratiet mere, end det har flyttet sig på det her spørgsmål i nok over 30 år.« Ifølge Kasper Møller Hansen er det et bevidst valg fra Mette Frederiksens og Socialdemokratiets side at forsøge at holde udlændingedebatten nede på et så lavt blus som muligt, fordi hun har mest at tabe i en diskussion med ideologisk strammere partier som Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. »Hele hendes magt er skabt på at holde det her ude af dansk politik.« Når emnet kommer op, vil hun dog ved enhver lejlighed og meget bevidst opsøge en meget stram position, siger Kasper Møller Hansen. Det værste, der kan ske for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet, ville nemlig være at fremstå svage på udlændingepolitikken: »For så ved hun jo historisk, at det er det, de har tabt valg på før. Så hvis hun begynder på det, så smider hun magten direkte over i blå lejr med Dansk Folkeparti, som bliver stærk.« »Og det ønsker hun selvfølgelig ikke.« https://www.berlingske.dk/politik/engang-afgjorde-det-valg-paa-valg-paa-valg-i-dag-taler-naesten-ingen-om